Studenterjob for dig der ønsker at få indblik i en travl turismevirksomhed, og er interesseret i turismebranchen.
Henne Strand Camping & Resort og Feriepartner Henne Strand
Søger studenterjob for dig der ønsker at få indblik i en travl turismevirksomhed, og er interesseret i turismebranchen. Vi giver dig mulighed får at komme bredt rundt hvor du både får indsigt i restaurations-, feriehus-, samt camping og resortbranchen.
Vi søger en ny kollega til vores reception, Café Hav samt Villa Krea, som er vores aktivitetsrum for børn.
Reception
Arbejdet i vores reception består i kundeekspeditioner såvel fysisk, telefonisk samt via mailkorrespondance. Desuden ville du skulle besvare henvendelser på vores sociale medie, Instagram og Facebook.
Café Hav
Café Hav er vores café og Loungebar. Her serveres morgenmad og frokost samt tapas i weekenden. Café Hav er en lille café med plads til 50 gæster, hvor konceptet er hjemmelavede produkter med fokus på økologi og lokale råvarer.
Villa Krea
Villa Krea er vores kreative værksted for børn. Her afvikler vi aktiviteter som snobrød og pandekage over bål samt andre kreative sysler.
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer der brænder for virksomheden. Du vil blive grundigt oplært i vores bookingsystemer, og der vil altid være en kollega som back up. Du får mulighed for at afprøve dine sprogkundskaber, og dine evner som serviceminded problemløser.
Som medarbejder hos os kan du frit benytte alle vores aktiviteter (fitness, vandland, morgenspa). Du får også rabat på ophold.
Arbejdstiden er efter vagtplan i sommerferien, helligdage og weekender hele året rundt.
Vi tilbyder en timeløn på 130,-
Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med kundeservice og er interesseret i at lære om turistbranchen i samarbejde med vores dygtige personalestab. Du skal have smil på læben, gå på mod og være villig til at engagere dig i virksomheden.
Da vores gæster kommer fra hele Europa, er det vigtigt at du, ud over dansk, kan gøre dig forståelig på både engelsk og tysk.
Har det fanget din interesse så kontakt os gerne via mail
adm@hennestrandcamping.dk
Vi glæder os til at høre fra dig